|
|
Far Niente
Når jeg ikke har noget at gøre, og knapt en sky
I de blå felter i himlen, uld flake, svømme,
Jeg kan godt lide at lytte til mig selv, og fri for bekymringer,
Langt fra de pulveriserede stier, at sidde
På et blødt tæppe af bregner og mos,
Ved kanten af tætte skove, hvor varmen er sløvet.
Der for at dræbe tid, observere jeg myren
Hvem tænker på fjendens vinters tilbagevenden,
Thi hans loftet stjæler et korn byg på skoven,
Den bladlus, der klatrer og hænger på et græsblad,
Caterpillar trækker sine fløjlsyde ringe,
Den slug slug med sølv furrows,
Og den friske sommerfugl, der blomstrer i blomstrer.
Så ser jeg, fjollet sjov,
Lyset bryder i hver af mine øjenvipper,
Palisade modsat sine subtile stråler,
Prismens syv farver, eller den ned, der flyder
I luften, som på bølgen et ubemandet skib;
Og når jeg er træt, laver jeg mig selv i søvn,
Ved vandets murmur, som en sten gør, stønner,
Eller jeg lytter til sangeren i nærheden af mig,
Og deroppe i den blå kviste larken.
Théophile Gautier, første digte
|
