|
|
Titel: Den orange blomst
Digter: Pierre Corneille (1606-1684)
Madrigal.
Smaragdpalads hvor den rige natur
Fødte mig og regerer med majestæt,
Jeg kommer til at tilbede den guddommelige skønhed
Hvis sol er intet andet end en svag maling.
Hvis jeg ikke har gnisten eller de lyse farver
Hvem er stolt af andre blomster,
Ved mine lugte er jeg mere gennemført,
Og af min renhed mere værdig til Julie.
Jeg er ikke udsat for den skrøbelige skæbne
Af disse smukke uheldige,
Hvem dør, så snart de er født,
Og fra hvem appas varer kun en morgen;
Mit parti er lykkeligere, og himlen er gunstig
Holder min friskhed og gør den mere holdbar.
Således charmerende objekt, sjældne himmelens himmel,
For at fortjene æren af at glæde dine smukke øjne,
Jeg har min fødsels pumpe,
Jeg har altid en god lugt på alle steder;
Mine skønheder har konsistens,
Og min rene hvidhed markerer min uskyld.
Jeg tør at skryte og tilbyde dig mine løfter,
For at gøre dig alene en rig krone,
Meget mere værdig til dit hår
Må de smukkeste blomster, som Zephire giver dig:
Men hvis du anklager mig for meget,
Og for at stræbe højere end jeg burde gøre,
Fordøm min formodning,
Og behandle mig som hensynsløs;
Straffe, jeg er enig, mit smukke design
Ved et alvorligt forsvar
At stige højere end op til dit bryst;
Og min straf vil være min belønning.
|
